Beskrivelse
Siser Reflex Color kan bruges på bomuld, polyester og blandinger af disse materialer. Strygestoffet er meget holdbart og kan ifølge producenten vaskes op til 60°C. Samtidig er det OEKO-TEX® certificeret, så du kan sagtens bruge det til småbørn uden at have dårlig samvittighed.
Bliv set i mørket; med Siser Reflex Color kan du lave strygemærker i flotte farver samtidig med, at de reflekterer lys i mørket. Refleks-strygemærkerne kan du stryge på tøj, jakker, tasker mv.
Strygestoffet kan ifølge producenten tåle almindelig tørretumbling. Af hensyn til produktets holdbarhed, anbefaler vi dog vask ved 40°C med mindre tøjet er meget beskidt og tørretumbling ved meget lav varme. Husk også at vende vrangen ud på tøjet før vask og tørretumbling.
Som med alle andre typer strygestof, er det også vigtigt, at stryge stoffet inden du lægger strygestoffet på, således at eventuel fugt kan fordampe.
Det er også en god idé at vaske nyt tøj (uden skyllemiddel), før du stryger strygestof på, så du ikke risikerer at tøjet krymper. Det gør strygestof nemlig ikke. Vent også 24 timer med at vaske et nyt tryk.
Tykkelse: 160-190 µ. Egner sig ikke til små bogstaver og detaljer.
Stryges på ved 155 °C i 5 sekunder, hvorefter baglineren pilles af, mens strygestoffet er varmt, og derefter presses i yderligere 10 sekunder med strygejernet. Tåler max 60 °C vask og vaskes med vrangen udad.