Hotfix-folie

15,00DKK

Arkstørrelse 25 x 20 cm. Folien kan bruges flere gange.

Beskrivelse

Hotfix-folie bruger du, når du vil lave dine egne motiver i rhinsten til at stryge på tøjet. Hvis du har en skæreplotter, kan du lave dine egne templates, hvorefter du børster stenene i hullerne, og til sidst lægger du hotfix-folie over motivet, trykker stenene godt fast og løfter dem forsigtigt af. Herefter kan du stryge motivet på et stykke tøj eller lægge det på baglineren fra folien til senere brug.

Hvis du ikke har en skæreplotter, kan du købe færdige templates her i shoppen. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis vi skal lave en template af et bestemt motiv for dig. Du kan naturligvis også lave dit eget motiv uden en skæreplotter. Tegn et motiv på et stykke papir, eller print et ud med din printer. Så lægger du hotfix-folien med klistersiden opad oven på motivet – det kan være en god idé at sætte hjørnerne fast med tape, så det ikke glider. Nu kan du med en rhinstens-blyant eller en pincet lægge rhinstenene på motivet. Limen på rhinstenene skal vende opad. Når du er færdig, lægger du baglineren over, trykker stenene godt fast på hotfix-folien, og når du er klar til at stryge motivet på, piller du baglineren af, og lægger motivet på dit tekstil.

Hotfix-folien kan godt bruges flere gange – hvor mange gange afhænger af, hvor hård en behandling den har fået (tryk og varme).

Yderligere information

Vægt 5 g

Du kunne også være interesseret i...